Coolshop: Succesfuldt live-salg kræver automatisering og effektivitet

Fra Coolshops Facebook side
Jakob Qvist

Jakob Qvist

Creative Director, Coolshop

Coolshop er en af Skandinaviens største webshops. Deres sortiment rækker utroligt langt, og webshoppen har inden for de seneste år bygget endnu mere på sit i forvejen store udvalg af produkter.

Coolshop fik øjnene op for live-salg, da de så, hvordan webshoppen ditur.dk boostede sit salg med liveauktioner på Facebook. Coolshop tog en chance og prøvede det af – og det blev en øjeblikkelig succes.

Nu laver de liveauktioner på næsten alt, lige fra skønhedsprodukter til spillekonsoller. De har for alvor bevist, at live-salg ikke kun er for tøjbutikker, men kan fungere for alle typer af forretninger og produkter. Det er Jakob Qvist, som er Creative Director for Coolshop, enig i:

"Det giver 100 % mening at bruge live-salg, uanset hvad du sælger."

Jakob Qvist - Coolshop

ELISA gør live-salget let, smart og effektivt

For at det hurtigtvoksende live-salg kunne fungere, skulle det effektiviseres. Her spiller livesalgs-robotten ELISA en vigtig rolle. ELISA klarer alle henvendelser til Coolshop, svarer kunderne med købslinks til webshoppen og administrerer alle delene i live-salget helt automatisk.

”Det er en nem måde at gøre det på. Det er rart at have systemet bagved, som styrer det hele for en. Det ville være en umulig opgave at sidde og sende links ud manuelt. !

Jakob Qvist - Coolshop

Det kom bag på os, hvor meget vi kan sælge på ét live-salg

Facebooks algoritme fungerer sådan, at livevideoer ligger øverst på listen og bliver derfor prioriteret højt. Derfor giver det også en enorm synlighed og brandingværdi at afholde live-salg på Facebook. Det har ikke kun givet Coolshop en større rækkevidde, men også et stort mersalg.

Coolshop kører både livevideoer og konkurrencer og vil i den nærmeste fremtid også afprøve de klassiske ja-tak-tilbud. Derudover har de brugt ELISA til ekstra salg ved at skrive direkte til potentielle kunder. Der har været en stor åbningsrate på links som disse, fordi kunderne får specifikke og relevante tilbud direkte i deres indbakke.

ELISA giver altså Coolshop et væld af muligheder, samtidig med at det hele foregår let og gnidningsfrit.

”ELISA har gjort det hele automatiseret for os – og det er vigtigt for os. Jeg tror, det bliver endnu vigtigere i fremtiden. Det er et kæmpe redskab at have.”

Jakob Qvist - Coolshop