TAL FRA PLUSPIGES LIVESHOWS

Hobbii får en 5x større konverteringsrate med relevant og værdifuldt liveindhold

Hobbii får en 5x større konverteringsrate med relevant og værdifuldt liveindhold
TAL FRA HOBBIIS LIVESHOWS
4,7x højere
Konverteringsrate end betalte annoncer på de sociale medier
617.428 følgere
På Facebook og 36.400 følgere på Instagram
Hver 6.
Kommentar skrevet i kommentarsporet leder til et gennemført køb
OM KUNDEN
Hobbii

Hobbii er en international virksomhed, der sælger garn- og strikketilbehør til det meste af verden, herunder de fleste europæiske lande og USA. De er til stede både fysisk og online med en stor webshop og butikker fordelt over hele landet.

UDGANGSPUNKTET
Mere end en almindelig e-commerce forretning

Hobbii har hele tiden haft en mission om at være mere end en e-commerce-shop. Derfor har de flere digitale initiativer, der skaber en relation mellem kunderne og brandet. Et af deres mest vellykkede tiltag er deres bingo-univers, hvor du kan spille gratis og vinde sjove præmier. Derudover er deres webshop fyldt til randen med gratis opskrifter, som giver ekstra værdi til deres kunder.

Liveshopping-formatet passede som fod i hose til denne type af marketinginitiativer. Her kunne Hobbii kombinere det værdiskabende og inspirerende content med salg. I deres liveshows kunne de desuden mixe rabatkoder med større kommunikation og dybdegående viden om produkterne.

Hobbii får en 5x større konverteringsrate med relevant og værdifuldt liveindhold
Vi vil gerne skabe noget, der er levedygtigt over tid og hvor det giver mening at have en stærkere rygdækning end bare produkt, produkt, produkt. Derfor bygger vi content op, som skaber ekstra værdi for vores kunder.
CHRISTIAN HASSERIIS - HEAD OF SOCIAL & GROWTH MARKETING HOS HOBBII
OPSÆTNINGEN
ELISA bringer pålidelig enkelthed til et setup i flere lande

Hobbiis ønske om at skabe værdi og relationer kombineret med deres enorme rækkevidde til lande som Tyskland, Østrig, USA og Australien krævede en pålidelig software, der kunne håndtere alt fra triggers til at svare kunderne under livesalget. Med en skræddersyet løsning fra ELISA kunne ønsket blive til virkelighed.

En af ELISAs mange nyttige funktioner er at skabe kommentar-triggers. Når kunder skriver en bestemt trigger, sender ELISA dem med det samme videre med et link til produktet.

Denne funktion bruger Hobbii i deres digitale bingospil, hvor de deltagende kan skrive ’bingo’ i kommentarsporet og få tilsendt mere information om et specifikt emne eller produkt. Dermed behøver de besøgende på hjemmesiden ikke at bruge tid på at søge efter svar på deres spørgsmål. ELISA mindsker friktionen i købsprocessen ved at gøre informationen let tilgængelig for brugerne.

Når man som Hobbii sender live i mange lande og gerne vil gøre det nemt for både sig selv og seerne, er det også altafgørende, at driftssikkerheden spiller. Her er ELISA heldigvis også til at regne med:

Den vigtigste egenskab ved ELISA er pålideligheden. Andre værktøjer, vi har prøvet, har ikke været lige så pålidelige. Med ELISA kan vi sætte et planlagt tidspunkt på, og så er det live uden besvær.
CHRISTIAN HASSERIIS - HEAD OF SOCIAL & GROWTH MARKETING HOS HOBBII
RESULTATER
5x større konverteringsrate end betalte annoncer på sociale medier

Hobbii oplever, at mange af dem, der ser deres liveauktioner, også ender med at købe. Den gennemsnitlige seertid på deres shows er minimum 2 minutter, hvilket er lang tid at holde fuldt fokus på et enkelt produkt eller brand. Tænk bare på en Instagram-annonce, der bliver vist i et par sekunder, inden brugeren scroller videre til det næste billede eller den næste video i deres feed.

Med livesalg og ELISA får Hobbii mange køb igennem, samtidig med at de både skaber relationer, troværdighed og mulighed for rådgivning. Det sidste element er særligt vigtige i en branche som Hobbii’s, hvor der kan være mange spørgsmål fra kunderne om alt fra pindestørrelse til, hvilke projekter garnet passer til.

Under et liveevent har Hobbii mulighed for at besvare de mange spørgsmål fra deres potentielle kunder, hvilket i sidste ende fører til flere salg.

Hobbii

ELISA_Hobbii6
Den type content, vi får ud live, er hamrende relevant og værdifuld for dem, der ser med. Hvis vi skal sammenligne clicks og almindelige SoMe-annoncer, er konverteringsraten ca. 5x større ved livesalg.
CHRISTIAN HASSERIIS - HEAD OF SOCIAL & GROWTH MARKETING HOS HOBBII
Interesseret i andre sager?