TAL FRA PLUSPIGES LIVESHOWS

Totteland skaber skyhøjt salg og stærke kunderelationer med ugentlige liveshows

Totteland skaber skyhøjt salg og stærke kunderelationer med ugentlige liveshows
STATISTIK FRA TOTTELANDS LIVESHOWS
11.191 følgere
på Facebook
2.300 poser godbidder
solgt på en enkelt livesession
350 sign-ups
til at modtage en besked inden kommende liveshows
OM KUNDEN
Totteland.dk

Totteland.dk er en e-mærket webshop, som har lager i Vejle, Danmark. Virksomheden blev grundlagt af Marie og Frederik, der ønskede at finde de bedste produkter på markedet til deres hund, Fie. Totteland har kun et par år på bagen, men er hurtigt vokset fra udelukkende at sælge hundeprodukter til nu også at sælge udstyr og mad til katte.

UDGANGSPUNKTET
Et ønske om at sælge på en mere personlig måde

Totteland så, hvordan flere virksomheder i modebranchen havde stor succes med livesalg, men bemærkede, at ingen inden for deres eget område havde udnyttet markedet endnu. De anede derfor en mulighed for at blive de første i deres branche til at sælge live.Totteland ville skabe et tættere forhold til deres kunder ved at sælge deres produkter på en mere personlig og butikslignende måde end hidtil. Og de gik direkte til ELISA for at få hjælp.

Livesalg med hjælp fra ELISA har givet virksomheden så mærkbar fremgang, at Totteland nu er nødt til at købe produkter specifikt til arrangementerne, da deres lagerbeholdning ellers løber tør.

Før deres ugentlige onsdagssalg er deres første handling derfor at købe produkter til det kommende show. Når lageret er sikret, opretter de begivenheden på Facebook og promoverer den med eksklusive konkurrencer, spændende giveaways og god underholdning. And they went straight to ELISA for help.

Totteland skaber skyhøjt salg og stærke kunderelationer med ugentlige liveshows
Vi kan nu vise vores produkter frem og fortælle om specifikationer og brug af dem, hvilket kan være svært med en sparsomt skrevet produktbeskrivelse eller et intetsigende Facebook-opslag.
FREDERIK TYCHOSEN – EJER AF TOTTELAND.DK
Hvorfor ELISA?
Livesalg er nemt med automatiseret ordrehåndtering

Med et ELISA PRO-medlemskab har Totteland formået at skabe en helt ny købsoplevelse for deres kunder. De har fået knyttet et ansigt til deres brand og fået mulighed for at interagere med deres kunder på en helt anden måde, end hvad der normalt er muligt for en webshop.

I tidligere liveshows har Totteland haft imponerende præmier på højkant, f.eks. et års godbidder eller store gavekort til deres webshop. De laver også mindre giveaways som f.eks. et par poser med godbidder under livesalget. Både store og små præmier har været meget populære blandt seerne. Med live-salg og ELISA har Totteland nu også mulighed for at sælge eksklusive pakketilbud, hvor de kan blande og matche poser med godbidder osv., hvilket ville være meget vanskeligere online.

Når en kunde skriver “Ja tak” i kommentarerne, sender ELISA straks en personlig besked i Messenger, som bekræfter, at varen er reserveret. Denne besked er ledsaget af et link til en indkøbskurv med den eller de varer, som kunden har reserveret. Enkelt og nemt. Og for ejer Frederik er dette en af ELISA’s mest værdifulde funktioner.

Det er helt utroligt, at al ordrehåndtering med ELISA er automatiseret. Jeg kunne slet ikke forestille mig at prøve at køre et live-salg uden ELISA.
FREDERIK TYCHOSEN – EJER AF TOTTELAND.DK
RESULTATER
2.300 poser hundekiks solgt på en enkelt livesession

De resultater, som Totteland har opnået med livesalg og ELISA, er til at tage og føle på. Under et af deres 1,5 timer lange live-begivenheder solgte de 2.300 poser svarende til 273 kg. hundegodbidder. Et salgstal så højt ville have taget lang tid at opnå med webshoppen alene.

Totteland har også haft stor glæde af ELISAs automatiske påmindelsesfunktion. Hvis en kunde skriver ”Reminder” i kommentarfeltet til et indlæg om en begivenhed, modtager han automatisk påmindelse om begivenheden inkl. et link, lige før den løber af stablen. I forbindelse med deres seneste begivenhed oplevede Totteland, at hele 350 personer tilmeldte sig udelukkende på grund af denne funktion.

Foruden det øgede salgstal og de mange nye sign-ups, har teamet bag Totteland bemærket en enorm forskel i relationen til deres kunder. Teamet og kunderne er nu blevet forbundet på en måde, hvor de løbende opbygger et mere personligt og tillidsfuldt forhold – alt sammen fordi der er kommet ansigt på brandet. Især er folk vilde med Marie og Frederiks inddragelse af deres egne hunde under liveauktionerne. De små hunde vandrer gladeligt rundt på settet og prøvesmager gerne en godbid eller to foran kameraet – og kunderne? De elsker det!

Totteland.dk

ELISA_Totteland6
Selvom vi er en webshop, har vores forretning nu fået et meget personligt præg. Når folk kommer og henter produkter på vores fysiske lager, kender de nu vores navne og vores hunde. Vi er på et fornavn, uden at vi nogensinde har mødt hinanden personligt. Det synes jeg, er så fantastisk.
FREDERIK TYCHOSEN – EJER AF TOTTELAND.DK
Interesseret i andre sager?