Live-salg giver lokalt mersalg og flere i butikken hos Kop & Kande

Modern kitchen interior in a store in a shopping center.
Louise Sjørvad

Louise Sjørvad

Kop & Kande, Holstebro

Kop & Kande i Holstebro var ligesom mange andre lokale butikker tvunget til at holde lukket under pandemien. De skulle nu tænke ud af boksen for at komme ud til deres kunder, og sammen med en anden butik i byen gik de derfor i gang med live-salg.

Butikken har altid været meget aktiv på Facebook med ja-tak-tilbud og så derfor sit snit til også at afprøve live-salg. Louise Sjørvad, indehaver af Kop & Kande i Holstebro, så, hvordan live-salget kunne ramme flere:

”ELISA har gjort det hele automatiseret for os – og det er vigtigt for os. Jeg tror, det bliver endnu vigtigere i fremtiden. Det er et kæmpe redskab at have.”

Louise Sjørvad - Kop & Kande

”Vi startede med live-salg, fordi der var Corona, så vi kunne få vist nogle ting. Så kunne vi også få mulighed for at fremvise nogle ting til dem, der handler på nettet eller dem, som ikke kommer så meget ned i gågaden.”

Live-salget kunne derfor ramme et nyt segment og gav butikken mulighed for at vise deres store sortiment frem. Stort set alle produkterne hos Kop & Kande giver mening at bruge i live-salget, og butikken kan vise alle brands, produkter og varegrupper frem. De har blandt andet lavet små, fine installationer, så kunderne på live-sessionerne nu kan se, hvordan lysestager og pynteting kan bruges.

Live-salg giver lokalt mersalg

Live-salget giver ikke kun mersalg på de mandagsaftener, de kører live. Det har skabt generel opmærksomhed til og synlighed for den lokale butik, og folk, der måske ikke før har haft kendskab til butikkens brands, får øjnene op for dem.

Efter Kop & Kande i Holstebro har startet live-salg, er der også kommet flere kunder i butikken. De personer, der har købt på live-salget, henter deres varer i butikken og køber ofte noget andet med på vejen.  

ELISA muliggør alle ordrerne

Indehaveren Louise er ikke den største IT-nørd, og ordrerne strømmede ind på live-sessionerne. Hun havde derfor brug for et enkelt system, der kunne håndtere alle ordrerne. Valget faldt på robotten ELISA, der kunne klare alt det administrative bag live-salget.

Butikken var især glade for at undgå at like og svare hver enkelt kommentar fra kunderne under live-salget.

 

”Det er en mulighed, som slet ikke ville være eksisterende, hvis ikke ELISA var der. Det er den, der gør, at vi kan få så mange ordrer igennem, fordi vi ikke selv skal ind og svare og holde øje. Den håndterer rigtig mange kunder på én gang. Det er hammersmart.”

Louise Sjørvad - Kop & Kande

Når live-salget er slut, får Kop & Kande en samlet liste over, hvem der har købt, og hvad de har købt. ELISA faciliterer altså både selve live-salget med betalingslinks og svar undervejs, men den klarer også håndteringen efterfølgende.