Har vi ikke alle stået til en koncert med vores favoritartist på et tidspunkt og tænkt: ”Wow, live-oplevelsen er meget bedre end studieoptagelsen”? Indrømmet – vi har nok også oplevet det modsatte. Men live-oplevelsen vækker sanser, som den mere stationære og forhåndsoptagede lyd på Spotify ikke gør.
Hvorfor foretrækker vi live-oplevelsen? Først og fremmest er det en get-together. En social sammenkomst af mennesker, som deler den samme smag i musik. Nogle af os er længerevarende og loyale fans. Andre lytter måske med for første gang. Ens for os alle er, at vi har sat tid af til at deltage i en planlagt begivenhed. Men de individuelle grunde kan være flere. Måske deltager vi for atmosfæren. For at opleve artistens karisma og energi. For at høre fremførelsen af den senest udgivne sang. Andre deltager, fordi de glæder sig til den meget ventede gæsteoptræden sidst i showet. Listen af grunde er lang.
Showet begynder. Det er energisk. Det er balanceret. Artisten starter med sin mest populære sang. Efter et par sange pauser han og interagerer med sit publikum. Han stiller et spørgsmål, og vi svarer begejstrede. I den næste sang glemmer artisten et par linjer, og trommeslageren misser beatet. Men vi er ligeglade. Det uperfekte er naturligt. Det er en del af live-oplevelsen. Mod slutningen af showet annoncerer artisten sit næste show. Vi jubler og synger. Showet slutter og får os til at længes efter mere.
Prøv nu at erstatte følgende:
– koncert med shopping
– artist med salgsrepræsentant
– fans med kunder
– sang med produkt
– gæsteoptræden med celebrity gæst
– musik med bogstaveligt talt alt
En livesalgs-begivenhed er som en koncert, hvor du, detailhandleren, er showets stjerne. Og det er lige meget, om du er en e-commercer eller en traditionel fysisk butik på gågaden. Om din forretning er stor eller lille. Du er hovedakten og dirigenten i dit eget show. Du vælger de produkter, du gerne vil vise frem, og hvordan de skal præsenteres. Du afgør balancen mellem underholdning og information.
ELISA er hele backstagen. Koordinatoren. Den betroede rådgiver. Vi sørger for, at dit show forløber gnidningsfrit – hver gang. Vi bringer nærværet fra den akustiske optræden til e-commerceren og et rock bands rækkevidde til den lokale butik. Men vores allervigtigste opgave? At støtte dig i det, du er bedst til. Det eneste, du skal fokusere på, er at sælge dit produkt og dit brand. Vi tager os af resten.
Vi har dig i fokus og er altid åben overfor dine ideer og udviklingsønsker. Vi arbejder dedikeret sammen med dig om produktet.
Vi er der altid for dig. Derfor er vi lette at komme i kontakt med både på telefon, chat og mail.
Du kan regne med os, og vi tager ansvar for dig. Vi siger det vi gør, og vi gør det vi siger.
Vi gør en dyd ud af at være tæt på din forretning, så vi kan hjælpe dig med at få succes med salg på sociale medier.
Nikolai sørger for, at softwaren spiller. Han har udviklet ELISA, og fede nye features bliver tilføjet løbende.
Christian hjælper med strategien og er gerne ambitiøs på dine vegne.
Rasmus er glad, når produktet er godt. Det betyder, at du altid er sikret høj kvalitet.
Hos Majbrit er der ingen dumme spørgsmål. Her kan du spørge om alt.
2020
Vores historie starter i marts 2020, hvor COVID-19 netop har lukket caféer og restauranter for spisende gæster. Brødrene Nikolai og Rasmus har krisemøde med deres mor (Jette) og søster (Maja) om, hvordan de skal omstille Jette’s Cafe Aas i Holstebro til Takeaway.
De beslutter sig for at lave ja tak-tilbud på Facebook med 2 daglige retter, så omkostningerne kan styres stramt.
Rasmus får travlt med at holde overblik over alle reservationerne og sende bekræftelser til kunderne, der ikke altid forstår, at Jette ikke har et øje på Facebook dagen lang, mens hun forbereder dagens måltider og indkøb. Det viser sig at være en tidskrævende tjans at holde øje med kommentarbestillinger på denne måde.
Efterspørgslen på softwareudvikling er på samme tid kortvarigt nedsat, så Nikolai får en idé og udvikler derfor et program, der kan lette den administrative byrde, der ligger ved Jette og Rasmus.
I april 2020 var den første version af softwaren klar – “Ja Tak-Takeaway” blev den opkaldt – en kommentarrobot var født. Den skulle hjælpe de ramte erhvervsdrivende helt gratis, så længe COVID-19 gav udfordringer for erhvervslivet.
I maj 2020 snakker Nikolai og Rasmus om hjemmeside og snakken falder på navnet. “Den kan jo meget mere end at sælge ja tak-tilbud for takeaway! Vi kalder den “Ja Tak-Robotten”.
Sommeren går med brugere fra caféer, restauranter, catering og bagere. Ja Tak-Robotten kører stabilt med ja tak-tilbud på Facebook.
I september 2020 leger Nikolai med tanken om at udvikle robotten mere. Den skal lytte med på live, og den skal kunne håndtere mange forskellige produkter. Nogle af de første, der begynder at bruge live-robotten er Pixizoo og DitUr.
I Holstebro er et andet familieforetagende begyndt at tage liveshopping til sig som salgskanal. Hos Degn Topshop er familien gået sammen i en tid, hvor butikkerne må lukke, for på samme måde som ved Café Aas 6 måneder tidligere, at finde en effektiv måde at drive forretning på.
Christian hjælper til med teknikken bag deres liveshopping og savner en måde at automatisere modtagelsen af ordrer.
Christian og Nikolai bliver introduceret og derfra tager det fart. I dag er ELISA et system, som gør det let for små og store virksomheder at få succes med kommentarsalg og liveshopping.
ELISA hjælper alt fra små selvstændige butikker til store kæder som fx Power, Coolshop og Name It.
I februar 2021 bliver der etableret en virksomhed omkring ja tak-robotten. Potentialet er tydeligt. Under en brainstorm ligger 4-5 firmanavne på bordet.
Det ene lyder: “Easy Live Sales”.
Og da mange brugere af ja tak-robotten er begyndt at efterspørge robottens navn, lå det klart.
ELISA – Ja tak-robotten skulle hede ELISA.
I dag
Kontakt information
Vi taler dansk, engelsk, hollandsk og svensk
© Easy Live Sales 2022
Alle priser på hjemmesiden er i DKK ekskl. moms
VAT: DK42084476
Haslegårdsvej 8, 8210 Aarhus V, Denmark