Sådan flytter du den fysiske butiksoplevelse online

Sådan flytter du den fysiske butiksoplevelse online

Et af de vigtigste konkurrenceparametre indenfor detailhandel er at skabe gode oplevelser. I artiklen her ser vi nærmere på, hvad du kan gøre under et liveshow for at give dine potentielle kunder en god oplevelse.

Med livesalg kan butikker, brands og e-commercers give kunder en interaktiv detailoplevelse, der ligner den, som du finder i de fysiske butikker. Resultatet bliver en mere personlig oplevelse, som blander onlineshopping med underholdning samtidig med, at du opbygger dit brand.

Mange kunder er vilde med den nye måde at handle på, der muliggør interaktion i realtid mellem kunde og forhandler. Faktisk vender millioner af kunder sig verden over mod liveshopping på sociale medier.

 

1. Vis, beskriv og demonstrer produkterne

På en klassisk webshop bliver kunden som bekendt præsenteret for et produktbillede med en tilhørende beskrivelse. En af de største udfordringer for webshops er, at kunden ikke har mulighed for at spørge ind til produktet eller opleve det in action. Den udfordring afhjælpes med livesalg, hvor du som forhandler har mulighed for at demonstrere produktet, beskrive dets egenskaber og fortælle dets historie.

Skal du sælge et en bluse, kan du for eksempel fortælle, hvor blødt stoffet føles i hænderne eller vise, hvordan materialet falder på forskellige kropstyper. Fremvis blusens pasform, detaljer og hvad der efter din mening gør den lækker at have på.

Sælger du fødevarer som kød eller vin, kan du fortælle om den sanseoplevelse, som fødevaren frembringer. Beskriv smagen, duften, konsistensen og den helhedsoplevelse, som kunden får ved at drikke vinen eller spise bøffen.

Woman in Leather Shop
Online shopping

2. Giv gode tips og råd

Nu hvor kunderne har fået en god forståelse af varen, skal du tegne et billede af, hvordan de kan bruge det.

Her kan du snakke om selve stilen, samt hvor eller hvornår varen kan bruges.

Det er din chance for at inspirerer kunden og lukke handlen – ligesom i butikken.

Her skal du tænke dit publikum ind i produktet ved at forklare behov, som produkterne sandsynligvis vil skulle udfylde.

For eksempel, hvis du ved at de fleste af dine kunder er travle mødre, kan du godt tale om hvor trendy et par fritidsbukser er – men hvis du virkelig vil sælge dem, skal du måske også fortælle om, hvor behagelige og anvendelige de er. Eksempelvis ved at fortælle, at de kan bruges dag og nat, uanset om man skal hygge på sofaen eller til købmanden.

Derfor: Tag altid udgangspunkt i dine kunders behov.

3. Giv forslag til styling og sammensætning

Ved at sammensætte flere vare, øger du chancen for mersalg. Sammensæt dine produkter, som vises i live salg, som du ville gøre ved prøverummet: Fang seeren med en bestseller og vis herefter produkter som ligner eller komplimenterer det.

Girl shopping online

4. Præsenter og gennemgå aktuelle kampagner

Ekspedienterne i de fysiske butikker, præsenterer ofte kampagner og tilbud til kunderne i butikken. Du kan gøre det samme i live salg. Da seerne kan komme på midt under live salget, kan det være en god ide at nævne dine tilbud flere gange undervejs. Udover at informere de nyankomne, minder du på denne måde også de andre seere om disse løbende.

5. Svar på spørgsmål

God service og kundeoplevelser er utrolig vigtigt, og det er discipliner, som er svær at lykkes med online. Men med live salg kan du interagere med kunder i realtid. Kunderne kan stille spørgsmål via kommentarer, og værterne kan her svare direkte på disse spørgsmål undervejs. Det giver en troværdighed, som er svær at slå – selv i en fysisk butik. Her kan du opbygge tillid og kundeloyalitet ved at anerkende kundernes individuelle spørgsmål, foran alle dine seere – lad dem føle sig specielle, start en samtale og vis dem, at du interesserer dig for dem.

Opsummering

Live salg er i gang med at omforme detailhandlen og kombinerer det bedste fra to verdener – nemlig den fysiske butiksoplevelse med tilgængeligheden online. Flere og flere kunder nås i dag på sociale medier, og det er derfor vigtigere end nogensinde at finde måder hvorpå den gode kundeoplevelse , som findes i de fysiske butikker, tilbydes online.

Her kan du med liveshopping på Facebook, tilbyde en oplevelse som favner nærhed, faglighed og interaktion i realtid, som får kunderne engageret i dit brand. Om du har en fysisk eller online butik er det således en investering i fremtiden at hoppe på live-toget, som vil sikre dig at være klar på fremtidens købsadfærd. For live salg er kommet for at blive.

 

DR penge skriver:  Nedlukningen har ændret butikslivet, som vi kender det.

Christian Vester

Christian Vester

Strategi & salg - Elisa